Reykjavik

Island om foråret

Naturen vågner

På Island begynder foråret i marts måned, hvor naturen langsomt vågner af sin tunge vintersøvn. Dagene bliver længere, og temperaturen stiger. Vinteraktiviteter som skiløb og snescooter er stadig populære, eftersom der stadig er masser af sne i fjeldene i kombination med mere dagslys. I april begynder sneen at smelte og give plads til alt det grønne, mens fugle i tusindvis vender tilbage fra vinterens ophold under varmere himmelstrøg. I maj er Island et yderst behageligt bekendtskab: vejret er mildt og godt, men turistsæsonen med trængsel og højere priser er endnu ikke gået i gang.

Hvilke forårsoplevelser venter dig på Island? Masser! Så længe du rejser inden midten af april, kan du stadig opleve det berømte nordlys. Når nordlyset forsvinder, vender en anden kærkommen gæst til gengæld tilbage, nemlig søpapegøjen. Våren er desuden den perfekte årstid for dig, som drømmer om at opleve Islands vandfald i al deres pragt. Smeltevandet får nemlig vandfaldene til at buldre ekstra kraftigt.

Er du vild med at fotografere, er foråret ligeledes et oplagt valg, idet lyset er helt fantastisk og af mange beskrives som slet og ret magisk på denne årstid. Det gælder især de lange solopgange og solnedgange. Tager du afsted i marts, kan du desuden stadig nå at besøge landets magiske isgrotter. Elvene bruser af smeltevand og indbyder til en seriøs omgang rafting. Du også stikke til søs på en hvalsafari eller kaste dig over dybhavsfiskeri. Foråret indbyder også til at udforske vildmarken på hesteryg, og du kan ikke undgå at tabe dit hjerte til de godmodige islandske heste.

OPLEV FORÅRET PÅ ISLAND

Nedenfor har vi samlet et udvalg af forårssæsonens pakkerejser. Husk at pakke til både vinterudflugter og mere traditionelle forårsaktiviteter, eftersom Island byder på begge dele om foråret. Glem for alt i verden hverken solbriller eller kamera!