OM vores lejebiler
At opleve Island i lejebil er en af de bedste måder at komme tæt på landet på. Undervejs venter storslåede udsigter, dramatiske landskaber og friheden til at stoppe, når du finder et sted, du gerne vil udforske nærmere.
Lejebilen er en del af din pakkerejse, og når du bestiller rejsen, kan du vælge mellem Avis og Europcar. Du kan bestille rejsen på vores hjemmeside eller få hjælp af en af vores rejsekonsulenter. Vi samarbejder med begge selskaber, fordi de tilbyder gode biler og god service. Vi anbefaler først og fremmest Europcar, især fordi vores erfaring er, at de yder en rigtig god service og er særligt gode til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer i løbet af lejeperioden.
Priser
Vores priser inkluderer fri kilometer og selvrisikoreduktion (CDW). Fri kilometer betyder, at du ikke betaler ekstra afhængigt af, hvor langt du kører.
Selvrisikoen varierer mellem biludlejningsselskaberne og afhænger af, hvilken biltype du vælger. Se oplysningerne for den enkelte biltype for gældende vilkår og detaljer. Begge biludlejningsselskaber tilbyder en ekstra selvrisikoreduktion (SCDW), som reducerer selvrisikoen betydeligt. Denne kan du tilkøbe, når du henter bilen på Island.
Biltyper
Når du bestiller en lejebil, vælger du en biltype og ikke et bestemt bilmærke eller en bestemt model. De bilmærker og modeller, der vises på hjemmesiden, er eksempler og illustrationer, men repræsenterer den biltype, du bestiller.
Hvis du planlægger at køre i det islandske højland, skal du vælge en bil, der er godkendt til kørsel på F-veje og til de forhold, der findes i højlandet. Kontrollér derfor altid, at den biltype, du vælger, er godkendt til den køretur, du planlægger. Disse biler er mærket HL (højlandet).
Bestillingsregler
Alle lejebiler lejes pr. døgn. Hvis du for eksempel henter bilen kl. 17.00, skal du aflevere den senest kl. 17.00 på afleveringsdagen. Afleverer du bilen senere, skal du betale for et ekstra lejedøgn direkte til biludlejningsselskabet.
Alle, der lejer bil, skal have haft et gyldigt kørekort i mindst ét år. Hovedføreren skal desuden fremvise et kreditkort som garanti, når bilen afhentes.
For personbiler og SUV'er er minimumsalderen 20 år. For autocampere er minimumsalderen 23 år. Aldersgrænserne kan variere afhængigt af biltypen og biludlejningsselskabet. Se derfor oplysningerne for den aktuelle biltype for gældende vilkår.
Afhentning og aflevering forskellige steder
Hvis du henter lejebilen ét sted og afleverer den et andet sted, opkræves et envejsgebyr på cirka 840–1 340 DKK, afhængigt af biltypen.
Du kan også få lejebilen leveret til eller afhentet fra dit hotel i Reykjavík mod et gebyr på cirka 385 DKK. Denne service tilbydes på forespørgsel.
Kilometerskat fra 2026
Fra den 1. januar 2026 indføres en ny kilometerskat på Island. For personbiler på op til 3,5 ton er skatten 6,95 ISK pr. kørt kilometer, svarende til cirka 0,38 DKK pr. kilometer baseret på valutakursen den 8. oktober 2026. Skatten gælder alle køretøjer, uanset drivmiddel.
For lejebiler opkræves kilometerskatten af biludlejningsselskabet, efter at du har afleveret bilen. Både Avis og Europcar trækker beløbet fra det kreditkort, der blev registreret, da du hentede bilen.
Autocampere – sen ankomst til Island
Udleveringen af autocampere lukker kl. 18.30. Hvis du ankommer til Island efter dette tidspunkt, opkræves et gebyr på 200 euro for at få autocamperen kørt frem, så du kan hente den.
Forsikring
Se venligst nedenfor for information om de specifikke forsikringsvilkår for de enkelte biludlejningsfirmaer.
AVIS – Forsikring
Forsikringer
- Priserne inkluderer fri kilometer og kaskoforsikring (CDW) med en selvrisiko på 195.000 ISK.
- Ekstra kaskoforsikring (SCDW) kan tilkøbes for 2.700 ISK pr. dag og reducerer selvrisikoen til 0 ISK. Forsikringen købes ved afhentning af bilen.
- Bemærk, at CDW og SCDW ikke dækker alle skader, herunder skader på bilens undervogn.
Forsikringer for firehjulstrækkere (4WD)
- CDW er inkluderet med en selvrisiko på 360.000 ISK.
- Ekstra SCDW kan tilkøbes for 3.600 ISK pr. dag og reducerer selvrisikoen til 0 ISK.
Øvrig information
- Bilerne er udstyret med airbag til fører, ABS, radio, CD-afspiller, centrallås m.m.
- Kun biltype kan bestilles – bilmærke og model kan ikke garanteres.
- Minimumsalderen for at leje bil er 20 år.
- For minibusser er minimumsalderen 23 år.
- Gyldigt kørekort i mindst ét år samt kreditkort kræves ved afhentning.
- Ekstra chauffør kan tilføjes uden ekstra omkostninger.
EUROPCAR – Forsikring og lejebetingelser
Forsikringer
- Priserne inkluderer fri kilometer og selvrisikoreduktion (CDW) med en selvrisiko på 265.000 ISK.
- Ekstra selvrisikoreduktion (SCDW) kan tilkøbes for 1.500 ISK pr. dag og reducerer selvrisikoen til 65.000 ISK.
- CDW og SCDW dækker ikke alle typer skader, herunder skader på bilens undervogn.
Forsikringer for firehjulstrækkere (4WD) og autocampere (højlandskørsel tilladt)
- CDW er inkluderet med en selvrisiko på 475.000 ISK.
- Ekstra SCDW kan tilkøbes for 2.500 ISK pr. dag og reducerer selvrisikoen til 120.000 ISK.
- Øvrige oplysninger
- Kun biltype kan bestilles – bilmærke og model er vejledende (gælder ikke autocampere).
- Minimumsalderen for billeje er 20 år, for autocampere 23 år.
- Gyldigt kørekort i mindst ét år samt kreditkort kræves ved afhentning.
-
Ekstra chauffør kan tilføjes uden ekstra omkostninger.
Ekstra omkostninger ved lejebil
- Lufthavnsgebyr: Fra og med 1. oktober 2025 pålægges et gebyr på ca. 200 DKK ved afhentning af lejebil i indenrigslufthavnen (Reykjavik).
Ekstra omkostninger ved autocamper
- Fra og med 1. oktober 2025 pålægges et lufthavnsgebyr på ca: 200 DKK ved afhentning i indenrigslufthavnen.
- Yderligere information: Asbru after hours gebyr (Autocamper): ca: 1320 DKK pr. leje. Opkræves ved afhentning mellem kl. 18.00 og 06.00.
- Gasgenopfyldning: ca. 560 DKK pr. leje
- Rengøringsgebyr: ca. 730 DKK (Opkræves, hvis autocamperen ikke afleveres rengjort indvendigt)
- Tojlettømning: ca. 910 DKK (Opkræves, hvis toilettet ikke er tømt ved aflevering)
- Sengelinned: ca. 230 DKK pr. person (Inkluderer pude, dyne, betræk, lagen og badehåndklæde)