
Hvis der opstår problemer i løbet af rejsen, bedes du først kontakte leverandøren, fx hotellet, biludlejningsfirmaet eller guiden, da det er deres arbejde at løse problemet. Hvis problemet ikke kan løses af leverandøren, så send os en mail med en beskrivelse af problemet samt dine kontaktoplysninger (navn, bookingnummer, telefon), så vender vi tilbage snarest muligt. Vores åbningstider er hverdage 08:00-17:00.
Telefon +45 75 12 95 50
Send mail til: [email protected]
Du finder dine vouchers i dine rejsedokumenter, der er sendt i e-mail. Disse bruges som billetter til udflugter, lejebiler, mv. Dine vouchers indeholder vigtige oplysninger om tidspunkter, eventuelt afhentningssted, kontaktoplysninger til den relevante arrangør og anden vigtig information. Læs venligst disse omhyggeligt på forhånd for at lette din rejse.
Afhentningsstedet og tidspunktet for din udflugt står på din voucher. Bemærk tiden! Vulkan Rejsers navn er ikke på bussen, men vores islandske partnere. Hold øje med den rigtige bus og deres logo. De råber aldrig dit navn.
Ved manglende afhentning eller spørgsmål, kontakt vores partner, nummer og logo finder du på din voucher. Nogle busser går først til (BSI) Reykjavik busterminal, hvor du skifter til anden bus
Hvorfor står der to tidspunkter på min voucher?
Det første afhentningstidspunkt viser, hvornår I bliver afhentet i nærheden af jeres hotel eller busstoppested, mens det andet tidspunkt, cirka 30 minutter senere, viser hvornår bussen afgår fra den store BSI-busterminal mod udflugtsmålet.
Transfer ved ankomst: Reykjavik Excursions lufthavnsbusser er parkeret uden for ankomsthallen. De går i forbindelse med alle ankommende fly. Fremvise din voucher på bussen. Bussen går først til BSI (Reykjavik Bus Terminal) og der skifter du til andre busser, der kører dig ud til dit hotel eller nærliggende busstoppested. Hvis du har spørgsmål inden du går på bussen, finder du i ankomsthallen Reykjavik Excursions hvor du kan henvende dig.
Transfer ved afrejse: Du finde tidspunktet for afhentning på din voucher. I tilfaelde af at der ikke er bestilt tid bestil tid til afhentning direkte med Reykjavik Excursions senest dagen før din hjemrejse. Ring +354 580 5400 og angiv "Vulkan client confirming time for pick-up". Vi anbefaler, at du er i lufthavnen senest 2,5-3 timer inden afgang. Tidspunkter for flybussen kan findes her: https://www.re.is/tour/flybus/
Hvorfor står der to tidspunkter på min voucher?
Det første afhentningstidspunkt viser, hvornår I bliver afhentet i nærheden af jeres hotel eller busstoppested, mens det andet tidspunkt, cirka 30 minutter senere, viser hvornår bussen afgår fra den store BSI-busterminal mod Keflavik.
Transfer fra Keflavik - via Den Blå Lagunen - Hotel i Reykjavik.
Destination Blue Lagoon hvide busser er parkeret udenfor ankomsthallen. Tidspunktet for afrejse og afgangstid fra den blå lagune til Reykjavik er angivet på voucheren.
Efter badet går bussen først via BSI (Reykjavik busterminal), hvor du skifter til en mindre bus, som fortsætter til dit hotel eller angivet busstoppested.
Transfer fra hotel i Reykjavik ( eller angivet busstopsted) - via Blue Lagoon-Keflavik.
Vær klar til din afhentning på det angivne tidspunkt og sted. Bussen går først via BSI.( Reykjavik busterminal)
Du finder afgangstiden på din voucher.
Når man rejser rundt i Island, er det godt at holde sig opdateret på vejr, veje og diverse advarsler. Islandske myndigheder har en god side, som vi anbefaler, at du tjekker, hvis du skal ud i naturen eller køre i lejebil.
Læs mere på Safetravel: https://safetravel.is
Du finder biludlejningsfirmaerne i ankomsthallen, når du har passeret tolden. I vores priser indgår en reducering af selvrisiko (CDW = Collision Damage Waiver). Vi anbefaler dig at tegne en ekstra forsikring (SCDW = Super Collision Damage Waiver), der sænker selvrisikoen yderligere. Udover selvrisikoforsikringen kan du tilvælge pakkerne Fuel up, Wind and Gravel protection, Extra driver, Tunnel toll fees samt vejafgift, der alle tegnes og betales på stedet. Når du henter bilen, skal du fremvise et kreditkort som garanti. Gå bilen omhyggeligt igennem, og notér dig eventuelle skader. Udlejningsbilen bookes per døgn, d.v.s. 24 timer. Hvis 24-timers grænsen overskrides, lægges der automatisk et ekstra døgns leje oveni. Vær derfor omhyggelig med at aflevere bilen til tiden.
Hvis du afleverer bilen et andet sted end udleveringsstedet, kan der pålægges et gebyr. Der tillægges et lufthavnsgebyr, når du afhenter bilen i Keflavik, cirka 5400 ISK, som betales direkte på stedet. Hvis du har booket Den Blå Lagune direkte i forlængelse af ankomsten, skal du køre mod Reykjavik ad vej nr. 41, følg skiltene. Rejser du med børn og ønsker at leje en autostol, skal den reserveres på forhånd og betales på stedet. Hvis du har bestilt en lejebil med afhentning i Reykjavik, tager du selv til udlejningsstedet. Aflever altid udlejningsbilen med fuld tank, så slipper du for ekstra gebyrer. Udlejningsfirmaet tjekker bilen igennem ved aflevering.
Check-in på de fleste hoteller sker fra kl. 15:00, og check-out er normalt senest kl. 11:00. Hvis du ankommer tidligt eller har en sen afrejse, kan du opbevare din bagage i hotellets lobby eller reception.
Har du en tidlig transfer til lufthavnen, f.eks. kl. 04:00 på afrejsedagen? Ved check-in kan du bede hotellet om en morgenmad to-go, så du har noget at spise på vejen.
Sådan fungerer indtjekning på hotellet:
I behøver ingen voucher. Navn og legitimation er det eneste, der kræves i receptionen.
At køre i Island er ikke svært, men giver en vis udfordring. Islandske myndigheder har en god side, som vi anbefaler dig at tjekke, hvis du skal køre i lejebil i Island.
Læs mere på:
- Safetravel.is (generel information om kørsel): https://safetravel.is
- Road.is (up-to-date info om veje): https://www.road.is
For at beskytte den islandske hest mod sygdomme er der strenge restriktioner for rideudstyr, der er taget med fra andre lande (desinficering påkrævet). Brugte ridehandsker og alle former for brugte lædergenstande er forbudt. Hjelm, regntøj og overalls kan lånes. Vi anbefaler robuste sko, der ikke er for brede, behagelige bukser (ridebukser er ikke nødvendige), handsker og en buff. Hvis du vil medbringe kamera, bedes du medbringe en bæltetaske, da du ikke må ride med rygsæk. Islandske heste kan bære personer op til 110 kg. Hver person skal selv kunne komme op på hesten med lidt hjælp
Pakkeliste (kun for rideture):
- Brug små kufferter, da der er begrænset plads i traileren.
- Varmt tøj i lag og køligt tøj, da vejret kan variere.
- Behagelige robuste sko, der ikke er for brede. Skoene skal være behagelige og med en tyk sål, der passer til forskellige terræner. Høje ridestøvler bliver ubehagelige og gummistøvler er ikke nødvendige.
- Behagelige bukser såsom ridebukser mindst 2 par, varme sokker Gerne flere par, handsker og en buff.
- En mindre bæltetaske, da du ikke må ride med rygsæk.
- Sovepose. Vi anbefaler en lille pude og et lagen, hvis du bruger din sovepose som tæppe. (Sovepose er ikke nødvendig ved ture med alle overnatninger på hoteller eller Guesthouse Eldhestar).
- Solcreme og solbriller for at beskytte øjnene mod støv.
- Plaster og andre hudplastre ved friktion.
- Dit rejseforsikringskort/information.
- Glem ikke badetøj og et håndklæde!
- Hjelm, regntøj og overalls kan lånes.
Har du købt en pakkerejse inklusive flybillet hos os, hjælper vi dig, hvis dit flyselskab strejker, når du skal afsted. Vi ombooker enten din rejse til en senere dato eller refunderer det fulde beløb for rejsen. Vær opmærksom på, at du kun har ret til gratis ombooking eller fuld refusion af rejsen, hvis flyselskabet har aflyst flyvningen. Det er ikke nok, at der er varslet strejke, eller at der er risiko for at flyet bliver aflyst, hvis du skal have ret til gratis ombooking/refusion.
Ved længere forsinkelser er flyselskabet forpligtet til at tilbyde gratis mad og drikke i et rimeligt omfang i forhold til ventetiden. Hvis du bliver forsinket i en eller flere nætter, er flyselskabet også forpligtet til at betale for indkvartering på hotel. Flyselskabet skal altid tilbyde dig en ombooking, så du enten når frem til din destination så hurtigt som muligt, eller alternativt på et senere tidspunkt der passer dig.
Vi refunderer det indbetalte beløb, hvis en udflugt aflyses. Det er meget usædvanligt, men nogle gange sker det, at en udflugt ikke kan gennemføres på grund af dårligt vejr (hvis det gør, er det næsten udelukkende en hvalsafaritur, der aflyses). Du tilbydes herefter at gennemføre udflugten en anden dag, og hvis det ikke passer dig, refunderer vi det indbetalte beløb med det samme.
Alternativt. Hvis en aktivitet eller udflugt aflyses og ikke kan gennemføres (f.eks. på grund af dårligt vejr), tilbydes kunden primært at gennemføre aktiviteten/udflugten på et senere tidspunkt. Hvis det ikke er muligt for kunden at deltage i aktiviteten/udflugten, skal kunden henvende sig til Vulkanrejser for at få refunderet pengene. Vulkanrejser refunderer de fulde omkostninger for den aflyste aktivitet/udflugt.
• Hvalsafari: Klæd dig efter det islandske vejr – tag hue, handsker og vandtætte, varme sko med. Varme overalls kan lånes. Hvis dit hotel ligger tæt på havnen, tilbydes der ikke afhentning, da det er hurtigere at gå – se din voucher for specifik information om afhentning.
• Måltider: Mad er ikke inkluderet på turen. På heldagsudflugter er der et frokoststop, hvor du kan købe mad. Du er velkommen til at medbringe egen mad, men det er ikke tilladt at spise i bussen.
• Generelt udstyr: Varme overalls, hjelme, handsker, balaclava og regntøj er som regel inkluderet. Klæd jer varmt i lag-på-lag med solide sko. Ved spørgsmål, kontakt leverandøren direkte eller os hos Vulkanrejser.
• Udflugter med Reykjavik Excursions: Bussen kører først til BSI-busterminalen i Reykjavik. Her skifter I til en større bus, som kører jer videre til udflugtsmålet – både ud og hjem.
• Hvis du skal besøge Den Blå Lagune eller Sky Lagoon med Reykjavik Excursions, kører bussen først til BSI busterminal i Reykjavik. Der skifter du til en anden bus, som kører dig videre til lagunen. Når du vil tilbage, tager du bare en af returbusserne ifølge køreplanen, som findes på stedet. Det er en god idé at tjekke tidsplanen, når du ankommer, så du kender dine muligheder. Håndklæde er inkluderet, men du skal selv medbringe badetøj. Der er små skabe, hvor du kan låse værdigenstande og en lille taske inde. Hvis du besøger andre varme kilder, som f.eks. Hvammsvik eller Secret Lagoon, er håndklæde ikke inkluderet – men kan lejes på stedet. Hvis du har spørgsmål om hjemrejsen, så spørg personalet i receptionen eller buschaufføren, før du stiger af.
Kan du ikke finde svaret på dine spørgsmål?
Kontakt os ved at udfylde nedenstående kontaktformular eller kontakte en af vores erfarne salgsperson direkte via telefon.