svartifoss, island

Skaftafells nationalpark

 

KUPERET HØJLAND OG SORTE ØRKENER LIGGER KLAR TIL AT BLIVE UDFORSKET

På kanten af Vatnajökull, Europas største gletsjer, ligger Skaftafell Nationalpark. Dette høje terræn er dækket af skov og mose og er konstant overvåget af den kolossale Vatnajökull, som spreder flere gletsjertunger ned ad de stejle skråninger.

Nationalparken er ideel til vandreture, især dagsture. Hvis du kommer i højsæsonen, som er fra midten af juni til midten af august, er det muligt at deltage i en guidet tur, hvor en kyndig guide viser rundt og fortæller om områdets historie. Har du planer om at komme endnu længere ind i vildmarken, egner området sig også perfekt til overnatningsture. I besøgscenteret sælges der gode kort, så du kan være tryg og ikke skal bekymre dig om navigationen. Personalet på stedet har også et rigtig godt kendskab til nationalparkens forskellige afkroge og luner, så spørg dem til råds, for eksempel om hvilke floder, det er muligt at krydse og hvor, afhængigt af den tid på året, du er der.

Uanset hvor langt du har planer om at vandre i parken, så må du ikke snyde dig selv for den korte vandretur på 1,8 km til Svartifoss (Det Sorte Vandfald). Dette er et af Islands mest stemningsfulde og ikoniske vandfald, som er unikt ved at være omgivet af en krans af sorte basaltsøjler, der hænger ned fra bjergsiden. Det ligner en slags fortidigt orgel af sten. På vej tilbage fra Svartifoss kan du vælge en alternativ rute op til udsigtspunktet Sjonarsker, hvorfra du har udsigt over området, som var det et perfekt postkort; blandt andet ser du ud over Skeidarásandur – en prægtig slette af sort sand.

BESØG OGSÅ SKAFTAFELLS NATIONALPARK

Nedenfor kan du læse mere om forskellige rundrejser, som fører dig gennem området omkring Skaftafells Nationalpark. Vil du leje en bil i Reykjavik og besøge området på egen hånd, så anbefaler vi at afsætte mindst 2 dage til turen, idet nationalparken ligger godt 53 km fra Reykjavik.