reykjavik, hamn, island

Om Reykjavík

ISLANDS HOVEDSTAD - REYKJAVIK

Reykjavik er en spændende storby med et bredt udbud af aktiviteter og attraktioner inden for kultur og underholdning. Her er der noget for enhver smag: tag en afslappet drink på en af byens hyggelige pubber og gode restauranter, eller mal byen rød på et af byens diskoteker, hvor der er liv og glade dage til helt ud på de små nattetimer. Er du mere til kulturelle oplevelser, kan du udforske byens brede vifte af museer, gallerier, koncerter, teater-, opera- og balletscener. Kulturlivet har oplevet en vældig opblomstring, hvilket både kommer til udtryk inden for musik, mode, film, kunst og litteratur. Litteratur og kunst har altid haft en central plads i den islandske folkesjæl, helt tilbage fra den allerførste bosættelse.

120.000 af Islands cirka 330.000 indbyggere har adresse i hovedstaden Reykjavik.

Det islandske køkken har sit udspring i øens rene og uspolerede natur, og kun det bedste er godt nok. Især i Reykjavik er der et bredt udvalg af førsteklasses restauranter med velsmagende internationale menuer og islandske specialiteter.