Fosshotel Myvatn
Northern IcelandHotellets prisbelønnede arkitektur danner de perfekte rammer om din rejse til Island. Hotellet passer perfekt ind i omgivelserne ved Mývatn-søen, og værelserne er udført i et luftigt og let skandinavisk design.
Prisbelønnet arkitektur midt i naturen
Velkommen til Fosshotel Mývatn, som ligger nord for den smukke indsø af samme navn. Her i den nordøstlige del af Island bor du midt i Islands mest karakteristiske og smukke natur. Hotellet ligger godt 50 km fra Akureyri Lufthavn, og det diskrete design går på elegant vis i ét med naturen. Det bæredygtige hoteldesign er tegnet af prisbelønnede arkitekter. Dette fornemmer du da også straks, så snart du nærmer dig denne såkaldte low-rise klædt i lærketræ.
Hotellet har et moderne skandinavisk touch, hvilket både kommer til udtryk i restauranten, lobbyen og værelserne. Store panoramavinduer sørger for at lukke det smukke, vilde landskab ind på hotellet, hvilket du især nyder godt af i restauranten. Hotellet er måske nok spektakulært, men det trumfes ikke desto mindre af de naturskønne omgivelser med vulkansk aktivitet, et rigt fugleliv, nordlys og et geotermisk opvarmet naturbad, for nu bare at nævne et par af attraktionerne.
Hotellet får ofte komplimenter for beliggenheden, udsigten og den velsmagende morgenmad.
Værd at vide om hotellet
●Afstand til Reykjavik: 483 km.
●Gratis wi-fi på hele hotellet.
●Flersproget personale.
●Hotellet har sauna.
●Golfbane inden for 3 km.
●Hotellet har elevator.
● Hotellet har handicapvenlige værelser.
● Gratis parkering.
Værelse med smukke detaljer i naturtræ
Denne arkitektoniske perle råder over 92 flotte værelser, der komplementerer hotellets elegante træfacade på smukkeste vis. Her bor I mere end bekvemt takket være de gode senge, den flotte udsigt og den luftige fornemmelse.