Det sydlige Island

Den sydlige og sydvestlige del af Island byder på et meget varieret landskab. Her finder du alt fra frugtbare små landbrugssamfund til majestætiske gletsjere og golde lavamarker.
 

På halvøen Reykjanes på Islands sydvestlige spids kan man tydeligt se brudzonen mellem de eurasiske og amerikanske kontinentalplader. Når kontinentalpladerne langsomt bevæger sig væk fra hinanden, opstår der sprækker i jordskorpen, hvor lavamasserne fra jordens indre trænger op til overfladen.  På halvøen Reykjanes kan du da også se lavamarker så langt øjet rækker.

Reykjanes er rig på geotermiske områder, og to af disse (Svartsengi og Hengilssvæði) er nu blevet omdannet til elektriske kraftværker. Informationscentret Gjáin ligger i Svartsengi, og her kan man dykke ned i områdets geologiske historie. På halvøen ligger desuden det verdensberømte geotermiske bad Den Blå Lagune med mineralholdigt og varmt vand fra Islands undergrund. Da de første bygder i sin tid skød op på Reykjanes, var fiskeriet altafgørende for indbyggernes overlevelse. I dag ser arbejdsmarkedet markant anderledes ud, og bebyggelserne ligger ikke længere så afsides, men indbyggerne har dog ikke glemt havets gavmildhed

Også i Thingvellir ses sporene efter de to kontinentalplader, der langsomt glider fra hinanden. Her ses bruddet meget tydeligt og går som en revne gennem landskabet. Thingvellir er samtidig et af de mest berømte og fascinerende steder på hele Island. Her afholdt islændingene nemlig deres første landsting i 930. Landstinget blev afholdt på dette sted frem til år 1798, det vil sige gennem næsten 9 århundreder. Her har mange af de islandske sagaer ligeledes udspillet sig. I starten af 1900-tallet blev området deklareret nationalpark, og blev i 2004 optaget på UNESCOs liste over verdens mest unikke naturperler. Et andet historisk sted i området er Skálholt, der tjente som hovedsæde for den islandske kirke fra midten af 1000-tallet og frem til ca. år 1800.

Jo længere mod øst man kommer, jo lavere, fladere og mere frugtbart bliver landet. Historiens vingesus mærkes overalt. Det var bl.a. her den berømte Njáls Saga udspillede sig. Sagaen genfortælles på historiecentret i Hvolsvöllur. Flere museer og organiserede ture beskæftiger sig med de gamle historier og sagaer, i Skógar ved Eyjafjöll kan du f.eks. besøge et frilufts- og lokalmuseum med bl.a. gamle tørvebygninger.

Områdets spændende historie komplementeres desuden af en lang række unikke og specielle naturperler. Overalt raser brusende elve, mens spektakulære vandfald sender enorme vandkaskader i dybet. Den mægtigste af disse er den berømte Gullfoss. Geotermisk varme er meget udbredt på Island, og rundt om de vigtigste kildeområder ernærer små samfund sig ved at dyrke eksotiske frugter og planter ved hjælp af varmen fra jorden. De mest berømte af disse geotermiske områder et Geysirområdet, der huser en af verdens mest kendte gejsere: Geysir. At Geysir og gejser minder om hinanden er ikke noget tilfælde: Geysir har nemlig givet navn til gejsere verden over.

Lidt længere mod øst i den sydlige del af landet ligger Islands to mest aktive vulkaner. Hekla er gået i udbrud ca. 20 gange siden de første bosættelser på øen og er en af Islands mest berømte vulkaner. Katla i Myrdalsjökul ligger noget længere mod øst, men er lige i hælene på Hekla hvad angår antal udbrud. Nu venter geologerne spændt på det næste udbrud – der er nemlig gået overraskende lang tid siden sidst.

Øens unikke natur indbyder i den grad til at blive udforsket nærmere, og her tæller mulighederne bl.a. rideture, river-rafting og gletsjervandringer.

Ud for kysten ligger Vestmannaøerne og lokker med spektakulær natur, et rigt fugleliv og en mindst lige så spændende historie. For kun 30 år siden tvang et stort vulkanudbrud øgruppens beboere til at evakuere øen Hemøen. De vendte dog hjem igen, så snart udbruddet var forbi, og nu har turister på øen mulighed for at se det håndgribelige resultat af denne massive naturkatastrofe.