Fosshotel Baron

Adresse: Baronsstígur 2-4, 101 Reykjavik
Område: Reykjavik centrum
Vis kort
Karakter: 90% 180 af 199 Anbefal (66 anmeldelser)

Hotel | Hotel Baron er et komfortabelt hotel beliggende ved vandet med udsigt mod Faxaflóifjorden i Reykjaviks centrum. Værelserne er hyggelige med enkel indretning. Alle værelser har eget brusebad/wc, TV, telefon og mulighed for tilslutning til wi-fi.

Alsidigt hotel i bekvem afstand til centrum
Hotel Baron ligger godt for dig, som sætter pris på havudsigt og gerne vil bo i gåafstand fra centrum. Afstanden til byens natklubber gør nætterne roligere, end hvis du bor midt i centrum, men samtidig har du ikke langt til caféer, butikker og historiske seværdigheder.
 
Ikke langt fra hotellet ligger Reykjaviks skulptur- og strandpromenade, hvor du kan tage en løbetur eller bare slentre lidt rundt. En af Reykjaviks ældste svømmehaller befinder sig ligeledes i gåafstand fra hotellet, Sundhöllin ligger nemlig kun ca. fem minutter væk. Her kan du med fordel slappe af efter en lang dag i byen.
 
Hotellet egner sig både til par, familier og mindre grupper, eftersom det både har standardværelser og større suiter. 
 
Værd at vide om hotellet
• Afstand til centrum: I den østlige udkant af centrum.
• Mulighed for morgenmad.
• Gratis wi-fi på hele hotellet.
• Receptionen er åben døgnet rundt.
• Flersproget personale.
• Hotellet har elevator.
• Der kan bestilles vækning.


Standard, historisk eller luksus?
Fosshotel Baron har flere forskellige indretningskategorier. Standardværelserne er hotellets ældste og er indrettet i varmt træ samt røde og brune nuancer. Herudover er der indrettet historiske temaværelser inspireret af tiden omkring århundredskiftet, hvor en fransk baron bosatte sig her. Disse værelser domineres af hvide, dekorative træmøbler og har desuden tagvindue. Herudover rummer hotellet også mere luksuriøst indrettede værelser med parketgulv og mørkt træ. Værelserne på hotellets forside har havudsigt.
 

”Hjælpsomme personale, alt var fint”

Anbefalet af Lone T
Danmark Danmark (to 14 maj 2026)

”Vi var 10 personer afsted - heraf 2 familier med børn. Familierummene var yderst praktiske, store, og så lå de lige ved siden af hinanden. Særdeles praktisk, når børnene skulle på besøg hos hinanden. Rigtig gode parkeringsmuligheder lige uden for hotellet ( vi havde 2 biler ).”

Anbefalet af Anonym
Danmark Danmark (ti 15 jul 2025)

Karakter 90%

(180 af 199 Anbefal)
Total oplevelse 4,3 af 5
Standarden på hotellet/værelset 4 af 5
Faciliteter ( køkken, bad osv.) 3,8 af 5
Rengøring 4,1 af 5
Prisvært 4 af 5
Service 4,5 af 5
Morgenmad 4,5 af 5

Faciliteter og services

Generelle faciliteter
Antal etager: 5 Antal værelser: 121 Antal barer 1 Elevator Offentlig parkering i nærheden 24 timers check-in Boks til værdigenstande Free Wi-Fi
Bygningsoplysninger
2007
Spis og drik på stedet
Bar
Leveret af VISIT