Lundefugle safari (1,5-2 tim) (T04)
Dette er udflugten for dig som vil komme rigtig tæt på lunderne. Med en specialdesignet båd skal I sejle 15 minutter ud for Reykjavík til øen Akurey hvor fuglene lever.
Dette er udflugten for dig, der vil helt tæt på lunderne, som måske er mest kendte for deres store, farverige papegøjeagtige næb i kombination med et pingvin-look. Med en specialdesignet båd sejler du og dit selskab 15 minutter ud fra Reykjavík til øen Akurey, hvor fuglene lever.
Denne tur har været populær i over 20 år, så besætningen ved præcis, hvordan de får jer tæt på fuglelivet uden at forstyrre. Guiden fortæller fakta og historier om lunden og omgivelsernes øvrige dyreliv. I vil også se en ny side af Reykjavík og lære mere om bygningerne, I ser undervejs. Glem ikke kameraet!
Inkluderet: Guidet lundetur. Garanti for at se lunder. Lån af kikkert.
Varighed: 1,5-2 timer Krav: Ingen forudsætninger krævet. Sværhedsgrad: Udflugten passer til alle. Produktkode: T04.
Yderligere information: Denne udflugt kan aflyses, hvis vejret er for dårligt. Hvis udflugten aflyses, får du mulighed for at komme med på næste afgang i stedet, eller pengene tilbage hvis du foretrækker det.
Udstyr: På denne udflugt er det vigtigt, at du klæder dig på efter det islandske vejr, som kan være omskifteligt og barsk: glem ikke hue og handsker! Tag også gode sko på, der holder dig tør og varm. Varme overtræksdragter er inkluderet. Tag gerne et kamera med god zoom med for at fange de små lunder.