Dag 2: Hveragerði – Kolvidarhóll
Efter at have stiftet bekendtskab med hestene, rider vi op langs den gamle riderute vestpå over Hellisheidiplateauet og rider langs vulkanen Hengill, indtil vi er fremme ved Kolvidarhóll, der er en gammel rasteplads, som i århundreder har været kendt for sine spøgelser. Overnatning i hytte på gården Vellir. 21 km, 4-5 timer.
Dag 3: Kolviðarhóll – Marardalur – Thingvellir
Vi fortsætter nordpå neden for fjeldene Húsmúli og Hengill frem til den smalle åbning til Marardalur – Hestenes dal. Derefter rider vi over bjergpasset Dyrfjöll, hvor vi har en smuk udsigt over søen Thingvallavatn og nationalparken. Vi følger den gamle vej langs søens vestlige bred til Thingvellir, hvor vi overnatter på Skógarhólar, som er en gammel rasteplads for hestefolk. Om aftenen besøger vi de historiske steder: Almannakløften, Lovbjerget, Drænkningspölen og vandfaldet Öxaráfoss. 35 km, 7-8 timer
Dag 4: Thingvellir – Laugarvatn – Geysir – Gullfoss
Vi rider gennem den lave birkeskov i nationalparken. På vejen passerer vi den gamle gård Skógarkot. Derefter går det videre over heden Lyngdalsheiði og frem til Laugardalsvellir, hvor hestene den dag i dag græsser frit om sommeren. Grotten Laugardalshellir var beboet helt op i 1900-tallet. Når vi kommer frem til Laugarvatn, kører vi i bil til Geysir, hvor vi overnatter på pensionatet. Om aftenen besøger vi de varme kilder ved Geysir og det "gyldne" vandfald Gullfoss. (Hesteflokken drives til Geysir i løbet af aftenen). 35 km, 7-8 timer.
Dag 5: Geysir – Hreppar – Helgaskáli
Fra Geysir rider vi mod sydøst gennem højlandet Hreppar, tværs over de talrige dale og elve, som løber sydvest mod lavlandet. Overnatning i hytten Helgaskáli. 35 km, 7-8 timer.
Dag 6: Helgaskáli – Háifoss – Hólaskógur
Vi rider nu østpå og krydser elvene Stóra-Laxá og Fossá. Vi besøger også Háifoss, der er et 122 m højt vandfald. Fra Hólaskógur har vi udsigt over vulkanen Hekla, og naturen uden for hytten er både særpræget og fascinerende. 25 km, 5 timer.
Dag 7: Hólaskógur – Tröllkonuhlaup Fellsmúli
Vi rider hestene i retning af gletsjerelven Thjórsá, som løber fra Hofsjökull i indlandet, og passerer fjeldet Búrfell – troldenes tilholdssted. Derefter kommer vi frem til Tyvenes vandfald – Thjófafoss. Den sidste del af turen rider vi på bløde sandstier gennem en lav birkeskov. Snart ser vi Heklas hvide keglespids mod himlen i sydøst. Overnatning i Laugalandsskóla, hvor der venter et varmt bad. 45 km, 8 timer.
Dag 8: Fellsmúli – Fellsmúli – Reykjavík
Vi rider hele dagen over bløde græshøje, som dækker lavaen fra Heklas tidligere udbrud. Vulkanen Hekla dominerer landskabet med sin hvilende kraft. Vi efterlader vores firbenede venner og kører med bus til Reykjavik. Overnatning på pensionat. 20 km, 4 timer.
Dag 9: Transfer til Keflavík – hjemrejse
I tager lufthavnsbussen til Keflavíks lufthavn på egen hånd eller fortsætter rejsen på Island.