Kundeservice, hverdage 9.00-17.00:  75 12 95 50
DIN INDKØBSKURV

Hjem
Pakkerejser
Hoteller
Billeje
Udflugter
Konference og grupperejser
Om Island
Om os
Startside for Pakkerejser
Fly og hotel
Weekendrejser
Fly og billeje
Kør selv ferie
Grupperejser med guide
Rideferie
Ugerejser
Kundservice
» Hvad er "fra-priser"?
» Sådan finder du bedste pris!
» Booking af rejse
» Betaling af rejse
» Rejsegaranti
» Almindelige spørgsmål
» Islandsguiden
Kontakt os
Vi hjælper dig med at booke og planlægge din rejse til Island! Du er mere end velkommen til at kontakte os!
Tlf: 75 12 95 50
Ønsker du os at kontakte dig?
Navn:
E-mail:
Telefonnummer:
Message:

Sende

Tilbage
Udskriv


Kør selv ferie
NYHED
2012!

Vestisland, 4/5 nætter

I det vestlige Island kan I udforske dele af Islands rige historie og får samtidig mulighed for at opleve det vidunderligt smukke og golde landskab. Med egen udlejningsbil kan I selv gå på opdagelse i udstillinger, små kulinariske overraskelser og fascinerende naturoplevelser med majestætiske vandfald, varme kilder og sorte lavastrande ved vidstrakte gletsjere.

Det er en fuldspækket rejse for jer, som på kort tid vil opleve et fascinerende og varierende landskab. For dem, der gerne vil have mere tid i Reykjavik, er der mulighed for at forlænge rejsen med en ekstra nat. Rejsen bliver da 5 nætter, og de sidste to nætter sover I i Reykjavik.

 

Afgange maj - september 2012
Daglige direkte fly fra København.

 I pakken indgår:

• Fly t/r til Island inkl. skatter
• Overnatning 4/5 nætter inkl. morgenmad (3 nætter i landsby, 1 nat i Reykjavik)
• Udlejningsbil i 4/5 døgn inkl. frie kilometer og selvrisikoreducering (CDW).
• Detaljeret rutebeskrivelse over jeres rejserute inklusive telefonnummer til overnatningsstederne, tips til aktiviteter
  og udflugter.
• Detaljeret vejkort over Island (1:500.000).
• Servicenummer på Island. Hvis der dukker spørgsmål op under rejsen, er der lokal support, døgnet rundt.
• Vores 16-siders rejseguide om Reykjavik.


Tilgængelige alternativer ved booking
• Værelsesstandard – vælg mellem værelser med fælles bad/toilet og hoteller, hvor værelserne har eget bad/toilet.
• Udlejningsbil – pakken er baseret på udlejningsbilklasse A: Toyota Yaris (5 døre). Mulighed for at opgradere til
  andre biltyper.
• Ekstra nat i Reykjavik, rejsen bliver da 5 nætter.


Omkostninger, som betales på stedet
• Ved afhentning af udlejningsbil i Keflavík lufthavn påløber en lufthavnsafgift DKK 300

Booking
Vestisland, 4/5 nætter

fra 5150,-

maj - september
SØG REJSE
 
Om vores priseksempel
Priseksempler viser fra-pris pr. person. Fra-prisen viser bedste tilgængelige pris i den pågældende periode. Priserne varierer afhængigt af bookingsituationen og kan være op til DKK 2.000 højere, afhængigt af bookingsituationen på den pågældende dato. Ved søgning/booking får I altid den bedste pris, vi kan tilbyde på den søgte dato.
Priserne er baseret på en udlejningsbil af typen Toyota Yaris (5 døre). Der er mulighed for at opgradere til andre biltyper mod betaling af et tillæg.
Bildspel - Vestisland
Klik på billederne for at starte billedshowet.


Beskrivelse dag for dag
Dag 1: Velkommen
til Island og Den Blå Lagune
Keflavík lufthavn – Den Blå Lagune – Hveragerdi

I lander i Keflavík lufthavn med morgen- eller eftermiddagsfly. Udlejningsbilen afhentes i lufthavnen.
En tur i det afslappende bad i den berømte Blå Lagune (”Bláa Lónið”) er den perfekte start på jeres islandsophold. Lagunen ligger som en oase midt i et lavafelt uden for Reykjavík. Her kan I nyde det varme (36-39° grader) og mineralholdige vand, uanset årstiden. Den Blå Lagune er et udendørsbad, som får sit vand direkte fra geotermiske kilder med en dybde på 2000 meter, og vandet holder en varm og indbydende temperatur på 36-39° året rundt. Faciliteterne omfatter en indendørs lagune, en geotermisk sauna og en dejlig restaurant.
Med fornyede kræfter efter det velgørende bad kører I derefter videre til den charmerende by ”Hveragerði”, hvor I har jeres første overnatning. I kan udforske Reykjavik på egen hånd i løbet af dagen/aftenen, afhængigt af hvilket fly I ankommer med. (hvis I hellere vil tilbringe den første nat i Reykjavik, bedes I give besked ved bookingen).


Kørselsstrækning cirka 90-100 km.
Højdepunkter: Den Blå Lagune og eventuelt Reykjavík.

Dag 2: Gejsere og kontinentalkløfter
Reykjavík - "Den gyldne cirkel" – Borgarnes

Denne dag besøger I nogle af de mest interessante og berømte seværdigheder på Island. Vi kan anbefale et stop ved det imponerende vulkankrater Kerid (”Kerið”) og det gamle biskopsæde Skálholt, som blev grundlagt i år 1056 og i de efterfølgende syv århundrede var et af Islands mest betydningsfulde steder for kultur, politik og uddannelse. Fortsæt derefter til det berømte geotermiske område Geysir, hvor gejseren Strokkur med 5-10 minutters intervaller kaster en fontæne af kogende vand og damp op i ca. 20 meters højde. Cirka 10 km derfra stopper I for at se det fantastiske Gullfoss (”det gyldne vandfald”), hvor vandet falder ned i en dyb ravine i to vinklede etaper.
I kører videre til nationalparken og det gamle tingsted Thingvellir (”Þingvellir”), hvor vi anbefaler en gåtur ned ad kontinentalkløften Almannagjá – også kaldet ”tingmændenes ravine”. Ved turistcenteret ved siden af kan I lære mere om områdets interessante historie og geologi. På vej mod nattens indkvartering i Borgarnes-området kører I rundt om eller gennem tunnelen under fjorden Hvalfjördur. Under anden verdenskrig havde de allierede en vigtig flådebase ved fjorden, og her er nu en hvalfangerstation.


Kørselsstrækning cirka 250-280 km.
Højdepunkter: Krateret Kerid, Skáholt, Geysir, Strokkur, Gullfoss og nationalparken Thingvellir.

Almannagjá
Dag 3: Vandfald og basaltsøjler
Borgarnes – Borgarfjördur – Snæfellsnes

Langs vejen fra Borgarfjördur mod Reykholt kan I besøge Deildartunguhver, som er Islands mest kraftfulde varmvandskilde. Derefter fortsætter I mod Reykholt, hvor den verdensberømte islandske høvding og historiker Snorre Sturlasson levede og døde i 1200-tallet. Der er en permanent udstilling om ham i Snurrastofa i samme bygning som den nye kirke, og ved siden af den kan I se det varme bad, som er bevaret fra hans tid.
Udstillingen har åbent hver dag fra den 1. maj til den 30. september.
Cirka 20 km øst for Reykholt bør I besøge naturfænomenet Hraunfossar, som er en af Islands største seværdigheder. Her løber der klart kildevand ud fra et lavafelt og strømmer ned i elven Hvítá. Et stenkast op ad strømmen finder I vandfaldet Barnafoss (”børnenes vandfald”), som ifølge legenden fik sit navn efter, at to børn druknede i vandmasserne. Kørt tilbage derfra med retning mod Borgarnes og derefter videre mod Snæfellsnesområdet. Her ser I først det majestætiske krater Eldborg og kan senere gøre stop ved basaltsøjlerne i Gerduberg. Fortsæt til den lille by Stykkishólmur, som er smukt beliggende ved vigen Breidafjördur (”Breiðafjörður”). Hvis I har tid, kan I besøge gården Bjarnarhöfn, som ligger ved havet i nærheden af byen og er et af de få steder i landet, hvor man jager og forædler haj. Her kan I lære om jagten, og hvordan kødet behandles, samt smage fermenteret haj. Aftenens logi ligger på den nordlige del af Snæfellsnes-halvøen.

 
Kørselsstrækning ca. 180 km.
Højdepunkter: Deildartunguhver, Snurrastofa, Hraunfossar, Barnafoss, krateret Eldborg, basaltsøjlerne i Gerduberg og gården Bjarnarhöfn.

Hraunfossar
Dag 4: Forladt fiskeleje og sort sandstrand
Snæfellsnes – Reykjavík

Snæfellsnes-halvøen er en naturperle, som er mest kendt for den imponerende gletsjer, som tårner sig op på den vestlige del. Dagens rute går langs kysten, hvor I passerer typiske islandske fiskerbyer. I byen Hellisandur er der et charmerende søfartsmuseum, som I kan besøge. Når I har rundet halvøens vestlige odde, anbefaler vi, at I stopper ved det forladte fiskerleje Drítvík, hvor I kan tage en forfriskende gåtur ned til stranden. I kan også vandre til den nærliggende sorte sandstrand Djúpalónssandur. Derefter fortsætter turen til den lille fiskerby Arnarstapi og den fine naturhavn, som indrammes af basaltsøjler i forskellige former og størrelser. I byen kan I booke en tur med snescooter oppe på gletsjeren Snæfellsjökull. I rejser videre til den tidligere handelsplads Búdir, hvor en smuk trækirke ligger indlejret i et lavafelt. Kør derefter tilbage til Borgarnes, hvor I kan besøge den nye bosætterudstilling og lære mere om, hvordan Island blev befolket, og om landet unikke litterære arv. Via tunnellen under fjorden Hvalfjördur (”Hvalfjörður”) fortsætter I derefter rejsen til nattens logi i Reykjavík.


Kørselsstrækning ca. 300 km.
Højdepunkter: Snæfellsnes natur, søfartsmuseet i Hellisandur, den sorte sandstrand Djúpalónssandur, Búdir, Reykjavík og eventuelt gletsjeren Snæfellsjökull.

Snæfellsnes
Dag 5: Hjemrejsen
Reykjavík – Keflavík lufthavn

Hjemrejse enten tidligt om morgenen eller om eftermiddagen.
I kører fra Reykjavík til Keflavík lufthavn (ca. 45 min.) eller tager lufthavnsbussen fra jeres hotel i god tid før afrejsen til Danmark.

 

Kørselsstrækning ca. 180 km.

Værelsesstandard
Der er to typer værelsesstandarder – hotelværelser med eget bad og toilet samt overnatning i værelser med fælles bad/toilet.

Eget bad/toilet – overnatning på hotel
Overnatning på velansete 3-stjernede hoteller. Samtlige hoteller serverer morgenmad, og mange af dem har egen restaurant, nogle også bar. Hotellerne har sædvanligvis en à la carte-menu i perioden juni-august.

Værelserne har eget toilet og bad eller badekar. Sengene er opredte, og værelserne er møbleret med stole, bord, garderobe og har telefon, radio og tv – i mange tilfælde er der også mulighed for internetforbindelse.


Fælles bad/toilet – overnatning på hotel, pensionat og bondegårde
Her bor man på hotel, bondegårde og pensionat i landsbyerne. Samtlige overnatningssteder serverer morgenmad. Hotellerne har ofte egen restaurant og serverer sædvanligvis en à la carte-menu i perioden juni-august. Nogle af dem har også bar. Pensionaterne har som oftest et fællesrum, og ofte er der også en lille restaurant/bar. Nogle gange skal man give besked i forvejen, hvis man ønsker aftensmad.

Værelserne har ikke eget bad og toilet, men håndvask med varmt og koldt vand. I stedet deles bad og toilet med andre gæster. Sengene er opredte, og værelserne er sædvanligvis møbleret med garderobe, stole og bord.


 

 

Billeje

PERSONBILER
Klasse
Gear
Toyota Yaris A 5 1 (1+2) 4 (2+2) Manuelt
Skoda Octavia C 5 4 (3+1) 5 (4+1) Manuelt
Skoda Octavia Station N 5 5 (4+1) 5 (5+0) Manuelt
Suzuki Grand Vitara 4WD G 5 4 (2+2) 5 (5+0) Manuelt
Toyota Land Cruiser 4WD I 5 6 (3+3) 5 (5+0) Automat
Land Rover 4WD K 5 * 9 (9+0) Manuelt
Volkswagen Sharan M 5 3 (1+2) 7 (5+2) Manuelt

Vulkan Rejser har IATA-licens og har stillet statslig rejsegaranti hos Kammarkollegiet.
Om Vulkan Rejser | Min side | Sitemap
© Vulkan Rejser - Webmaster: Ulf Nordström