Kontakt os
|
Vi hjælper dig med at booke og planlægge din rejse til Island! Du er mere end velkommen til at kontakte os!
|
|
Tlf: 75 12 95 50
|
|
Ønsker du os at kontakte dig?
Navn:
E-mail:
Telefonnummer:
Message:
|
Sende
|
|
|
|

|


|
Slip hverdagens stress og jag, og nyd en afslappende weekend på det eksotiske Island. Denne rejse omfatter både land og by og starter med, at I trækker jer tilbage to nætter på det elegante 4-stjernede hotel i Selfoss på det sydlige Island i nærheden af Reykjavík. Her er tempoet roligt og omgivelserne fantastiske.
Første aften nyder I en 3-retters velkomstmiddag i hotellets restaurant, som byder på såvel traditionelle som mere innovative retter af høj kvalitet. Næste dag venter der jer et besøg på Riverside Spa, som ligger i tilslutning til hotellet – en veludrustet spa med lokaler, der er designet med naturen i tankerne, og som kombinerer temaer om ild og is.
Udlejningsbil er inkluderet under hele opholdet på Island, og med udgangspunkt i Selfoss kan I tage på jeres egne dagsudflugter og aktiviteter efter interesse. I nærheden ligger der er et ridecenter, hvor I kan prøve at ride på islandske heste. I har heller ikke langt til seværdighederne langs Den Gyldne Cirkel, det berømte vandfald Gullfoss og det geotermiske Geysir-område.
Rejsens to sidste nætter tilbringer I i Reykjavík, hvor dagens aktiviterer kan skræddersys til jeres specifikke ønsker. Udforsk byen, som er perfekt til hyggelige gåture og har mange gode restauranter – eller vælg mellem forskellige tilvalgsaktiviteter, som tager jer med ud i naturen.
Dag 1: Ankomst til Island – middag på Hotel Selfoss Dag 2: Spa i Selfoss – egne udflugter Dag 3: Den Gyldne Cirkel med egen bil – Reykjavík Dag 4: Egne aktiviteter og udflugter Dag 5: Hjemrejse om morgenen eller eftermiddagen
Afgange 2012: Mars - oktober, daglig fra København.
|
* Fly t/r til Island, inkl. skatter og afgifter. * 2 nætter på Hotel Selfoss**** inkl. morgenmad. * 2 nætter på 3- eller 4-stjernet hotel i Reykjavík, inkl. morgenmad. * Middag inkl. mousserende vin den første aften i Selfoss. * Billeje i 4 døgn inkl. fri kilometer og selvrisikoreduktion (CDW). * Entré til Riverside Spa på Hótel Selfoss på dag 2.
Alternativer ved booking: * Hotel i Reykjavik – vælg mellem 3- og 4-stjernede hoteller. * Billeje – pakken er baseret på bilklasse A: Toyota Yaris (5 døre). Mulighed for at opgradere til andre biltyper. * Udflugter fra Reykjavik dag 4: Vælg mellem hvalsafari, superjeeptur og vandring med bad i varme kilder.
Tilvalg, som bookes på stedet (mod betaling af ekstra gebyr): * Entré til Den Blå Lagune. * Ridning, gletsjervandring og andre valgfri aktiviteter med base i Selfoss.
Omkostninger, som betales på stedet: * Ved afhentning af udlejningsbil i Keflaviks lufthavn påløber der en lufthavnsafgift på DKK 260. * Udgifterne til benzin på Island svarer til de danske benzinpriser.
|
Romantisk weekend |
fra kr. 6.200,-
fra kr. 7.050,-
fra kr. 7.800,- |
januar - april maj / september juni -august |
SØG REJSE
|
Dag 1: Ankomst til Island – (Den Blå Lagune) – middag på Hótel Selfoss
Ankomst med morgenfly eller eftermiddagsfly. I henter jeres bil i Keflavíks lufthavn.
Det afstressende bad i den berømte Blå Lagune giver en uforglemmelig start på jeres Islandsophold. Lagunen ligger som en oase midt i et lavafelt i nærheden af Keflaviks lufthavn. Den Blå Lagune er et udendørsbad, som får sit vand direkte fra geotermiske kilder med en dybde på 2000 meter, og vandet holder en varm og indbydende temperatur på 36-39° året rundt. Her finder I også en indendørslagune og en geotermisk sauna. Entré er ikke inkluderet i pakken.
Kør sydpå langs hovedvejen, ringvej 1 mod Selfoss, som er et knudepunkt på det sydlige Island. Rejsen tager ca. 1½ time (95 km).
I Selfoss checker I ind på det 4-stjernede Hótel Selfoss og slapper af i de smukke omgivelser. Første aften nyder I en 3-retters middag i hotellets fine restaurant, som byder på såvel traditionelle som mere innovative retter af høj kvalitet.
|
Restauranten på Hotel Selfoss
|
Dag 2: Spa på Hotel Selfoss – egne udflugter og aktiviteter
Næste dag venter der jer et besøg på Riverside Spa, som ligger i tilslutning til hotellet. Riverside er en veludstyret spa med sauna, varme swimmingpools, damprum, regnvandsbrusere og plads til at koble af. Lokalerne er stemningsfuldt designet med naturen i tankerne og kombinerer temaer om ild og is.
Resten af dagen har I plads til egne udflugter. Med jeres udlejningsbil er det let at komme rundt til områdets mange interessante seværdigheder og muligheder for aktiviteter på egen hånd. I nærheden finder I fx et ridecenter, hvor I kan prøve at ride på islandske heste – eller hvad med at prøve gletsjervandring på gletsjeren Solheimsjökull?
|
|
Dag 3: Den Gyldne Cirkel med egen bil – Reykjavik
I forlader Selfoss og har dagen fri til opdagelser på egen hånd med jeres udlejningsbil, samtidig med at I begiver jer mod Reykjavík. Hvis I vil udforske området, er der masser af seværdigheder at vælge mellem. Vi anbefaler, at I kører langs "Den Gyldne Cirkel", som er en klassisk rute, der omfatter mange af naturens mirakler, som Island er så velkendt for.
I løbet af dagen besøger I Geysir-området med varme kilder og Islands mest aktive gejser, Strokkur, med regelmæssige udbrud hvert femte minut. I får flere chancer for at opleve, når de majestætiske vandkaskader kastes op mod himlen.
I nærheden finder I det majestætiske "gyldne vandfald": Gullfoss. I kan komme helt tæt på de enorme vandmasser, som kaster sig ud over kanten og ned i ravinen. I den smukke nationalpark Thingvellir vækkes den islandske historie til live. Her blev Altinget, verdens ældste rigsdag, grundlagt allerede i 900-tallet. Island ligger midt på sprækken mellem de europæiske og amerikanske kontinentalplader, og i Thingvellir er forkastningen, der dannes, når de to kontinenter langsomt flytter sig, særligt tydelig.
I ankommer til Reykjavík og checker ind på jeres hotel efter udflugten.
|
|
Dagen er fri til opdagelser og udflugter på egen hånd. I kan vælge at tilføje nogle af vores udvalgte aktiviteter og udflugter i løbet af dagen – vælg mellem hvalsafari, superjeeptur og vandring med bad i varme kilder.
Og husk, at man spiser rigtig godt i Reykjavík, der byder på et bredt udvalg af restauranter, hvor I kan nyde islandske specialiteter eller nogle af de internationale køkkener, som er repræsenteret. Nogle af de restauranter, som vi anbefaler som en god afslutning på rejsen, er:
Siggi Hall – gourmetrestaurant, som ejes af Islands mest kendte tv-kok. Vox – førsteklasses gourmetrestaurant. Einar Ben – fransk/britisk køkken med islandsk twist. Tveir fiskar – islandsk restaurant, som har specialiseret sig i fiskeretter. Sjávarkjallarinn – trendy restaurant, som har specialiseret sig i seafood-retter. Við Tjörnina – romantisk fiskerestaurant, hvor ejerne er kendte kogebogsforfattere på Island.
|
|
Hjemrejse enten tidligt om morgenen eller om eftermiddagen. I kører fra Reykjavík til Keflavík (cirka 45 min.) og efterlader bilen i Keflaviks lufthavn i forbindelse med hjemrejsen.
|
Nedenfor finder I nogle af de udvalgte hoteller, som vi anbefaler.
Hotel Arnarhvoll ***
Hotell Arnarvholl er et nyt 3-stjernet hotel i moderne, lidt mørk stil med en storsla°et udsigt over Reykjaviks havn. Restauranten er beliggende pa° øverste etage. I kælderen er der en relax-afdeling med jacuzzi. Beliggende i roligt omra°de i centrum.
Alle værelser har eget bad/toilet, kaffe/te-koger, kabel-tv, minibar samt mulighed for internetopkobling.
Hotel Plaza ***
Hotellet ligger meget centralt i Reykjavik ved torvet Ingolfstorg. Et hotel med afslappet atmosfære, god service og med en ypperlig beliggenhed i det centrale Reykjavik.
Hotellet har en ret lille, men hyggelig lobby med trådløs internetforbindelse samt en bar, hvor du kan koble af. Der er også mulighed for opbevaring i sikkerhedsskab i lobbyen.
Hotel Odinsve ****
Et hyggeligt lille 4-stjernet hotel med personlig og god service. Beliggende i det centrale Reykjavik i rolige omgivelser med ældre bebyggelse.
Gennemgående charmerende og smagfuld indretning med parketgulve. Værelserne har hver deres individuelle præg.
Hotel Reykjavik Centrum ****
Centralt beliggende og meget hyggeligt førsteklasses hotel. Hotellet åbnede i 2005 i en charmerende, nyrenoveret bygning fra 1700-tallet.
Hotelværelserne har en lys og klassisk indretning. Alle værelser har eget bad/toilet, tv, telefon og sikkerhedsskab.
Yderligere oplysninger om Reykjavik
|
|
|