Kundeservice, hverdage 8-17:  75 12 95 50
DIN INDKØBSKURV

Hjem
Pakkerejser
Hoteller
Billeje
Udflugter
Firmarejser og grupperejser
Om Island
Om os
Startside for Pakkerejser
Fly og hotel
Weekendrejser
Fly og billeje
Kør selv ferie
Grupperejser med guide
Rideferie
Vinterrejser
Ugerejser
Familierejser
Skræddersyede rejser
Kontakt os
Vi hjælper dig med at booke og planlægge din rejse til Island! Du er mere end velkommen til at kontakte os!
Ønsker du os at kontakte dig?
Navn:
E-mail:
Telefon:
Meddelelser:

Sende

Perler i sydvest

Denne rejse er et særtilbud med et begrænset antal pladser. Rejsen henvender sig specielt til jer, der gerne vil opleve den sydvestlige del af Island med udlejningsbil og samtidig bo naturnært på en gård med islandske heste. Rejsen er fuld af eventyr og fantastiske ridemuligheder, idet I bor bekvemt og hyggeligt på Hotel Eldhestar***+ – et mekka for alle hesteglade rejsende. Herfra er I tæt på mange af landets største seværdigheder. Bliver I fire nætter, får I desuden mulighed for at opleve hovedstaden Reykjavik.



Afgange 2019: Dagligt, 1. marts - 15. juni, 1. sep. - 15. nov.

Dagligt direkte fly fra København og under juni - september også fra Billund mandage, tirsdage, fredage, lørdage og søndage. Forbindelse kan bookes fra andre destinationer i Danmark.

sida1 Nyhed sida2


Pakken omfatter:

  • Fly t/r til Island, inkl. skatter.
  • 3/4 nætter i værelse med eget badeværelse/toilet og morgenmad på Hotel Eldhestar***+.
  • Udlejningsbil 3-4 døgn inkl. fri km. og nedsat selvrisiko.
  • Detaljeret vejkort over Island (1:500 000).
  • Personlig service fra vores dygtige medarbejdere..
  • Rejseforsikring i henhold til gældende lovgivning.


Tilvalg:

  • Den Blå Lagune dag 1.
  • Rideture dag 2 og 3.
  • Secret Lagoon dag 3.
  • Hvalsafari fra Reykjavik dag 4.
  • Afbestillingsforsikring.

Dette betaler du lokalt:

  • Udgifter til benzin/diesel.
  • Lufthavnsafgift for udlejningsbilen på ca. 200 DKK.


Bestillning
Perler i sydvest, 3-4 nætter

fra 3.400,-

fra 3.510,-

1. marts - 15. juni

1. sep. - 15. nov.

BESTILL
 
Beskrivelse dag for dag
Dag 1 | Velkommen til Island
I lander i Islands største lufthavn, Keflavik, hvor udlejningsbilen står og venter på jer. Hent jeres bagage, find udlejningsfirmaet, og begiv jer herefter ud i det islandske månelandskab.

Mange starter ferien på Island med et besøg i Den Blå Lagune. I denne pakke kan I vælge at besøge Den Blå Lagune på vejen til jeres hotel. I så fald booker I entrébilletten på forhånd. Den Blå Lagune ligger kun 20 minutter fra lufthavnen og er et verdensberømt udendørs helårsbad med 36-39 °C varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden. Takket være kildens store popularitet er der opstået diverse faciliteter omkring lagunen med restaurant, bar, café, indendørs lagune og saunaer, der ligesom kilden opvarmes af varme fra undergrunden.

Uanset om I stopper ved Den Blå Lagune eller kører direkte videre, ender dagen på Hotel Eldhestar. Hotellet ligger i Hveragerði-området godt en times kørsel fra lufthavnen. Området er kendt for sin geotermiske aktivitet, som blandt andet gør det muligt for bygden at opvarme drivhuse med varmen fra vulkankilder.
Natten tilbringer I på Hotel Eldhestar.
Den Blå Lagune
Dag 2 | Udforsk sydkysten eller tag på ridetur
I dag har I mulighed for enten at udforske Islands fantastiske sydkyst med udlejningsbil eller nyde dagen og det unikke landskab på hesteryg. De forskellige rideture er præsenteret længere nede på siden. Hvis I hellere vil udforske sydkysten med bil, foreslår vi en udflugt til byen Vík, der ligger ca. 150 km. i østlig retning langs sydkysten.

Vík er Islands sydligste by og ligger i naturskønne omgivelser, der bl.a. tæller en sort lavastrand – men det er nok frem for alt de mange attraktioner på vejen, der gør rejsen til en af Islands mest spektakulære udflugter. Hvis I beslutter jer for at køre mod Vík, anbefaler vi et stop ved de smukke vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss, som ligger henholdsvis ca. 90 og 120 km væk. På vejen kommer I desuden forbi vulkanen Eyjafjallajökull samt gletsjeren Solheimajökull. Her kan I vælge at tage en guidet vandretur på gletsjertungen, der strækker sig ned mod kysten. Under bilturen kan I på højre hånd nyde det fascinerende syn af de sorte lavastrande og det brusende Atlanterhav, mens I til venstre har udsigt til de dramatiske fjelde.

Lige inden I når Vík, passerer I fugleklipperne ved Dyrhólaey. Gør jer den tjeneste at holde pause her, for udsigten over klippeformationerne, den sorte strand og det oprørte Atlanterhav er intet mindre end enestående. Klipperne er kendt for deres rige fugleliv. De fleste kommer for at se den lille søpapegøje lunden, der yngler her fra maj til august. Hvis I vælger at gå en tur lags stranden, vil vi dog gerne advare jer imod at gå for tæt på vandet. Store bølger hamrer med jævne mellemrum indover stranden, og står man for tæt på, er der risiko for at blive suget med ud. Natten tilbringer I på Hotel Eldhestar.
Vík
Dag 3 | Oplev den Gyldne Cirkel eller tag på ridetur
I dag har I igen mulighed for at tage på ridetur eller udforske den såkaldte Gyldne Cirkel med bil. De forskellige rideture er præsenteret længere nede på siden. Hvis I derimod vælger at udforske Island på egen hånd, anbefaler vi jer at følge Den Gyldne Cirkel. Cirklen består nemlig af tre fænomenale stop: Þingvellir Nationalpark, Geysir og Gullfoss.

Þingvellir Nationalpark er ikke bare et naturskønt men også historisk vigtigt område. Så tidligt som år 900 lå verdens første demokratiske parlament, Alltinget, nemlig lige her. Stedet er desuden arkæologisk interessant, fordi de nordamerikanske og eurasiske kontinentalplader møder hinanden netop her. Resultatet er en 6 kilometer bred dalsænkning med stejle klipper i begge ender.

Geysir er et verdensberømt geotermisk område, hvis hovedattraktion er gejseren Strokkur, der imponerer med sine regelmæssige udbrud (hvert 5-10 minut). Når Strokkur går i udbrud, sender den 15-20 meter høje vandkaskader op i luften.

Gullfoss er et majestætisk vandfald, der af mange anses som Islands smukkeste. Faldet på i alt 32 m er delt i to trin, og neden for Gullfoss løber elven Hvítá videre i en 3 km lang og op til 70 m dyb slugt.
I dag har I mulighed for at aflægge Secret Lagoon et besøg. Lagunen er en varm kilde ca. 80 km øst for Reykjavik, hvor I desuden har adgang til brusefaciliteter og kan købe drikkevarer eller lette retter i baren. Vandet falder i flere trin, og det er muligt at komme helt tæt på de vældige vandmasser, der vælter ud over afgrunden og ned i slugten.

I dag har I desuden mulighed for at besøge Secret Lagoon, der er et geotermisk opvarmet udendørs bad beliggende ca. 80 km. øst for Reykjavik. Også denne dag afslutter I med at køre hjem til Hotel Eldhestar igen.
Geysir
Dag 4 | Hjemrejse (3n) eller dag i Reykjavik
For jer, som har booket 3 nætter, er dette hjemrejsedagen. Kør udlejningsbilen til Keflavik, hvor I afleverer den igen og herefter tager flyet hjem til Danmark.

For jer, som har valgt at blive 4 nætter på Island, venter en hel dag i hovedstaden Reykjavik. Det tager ca. 1 time at køre til Reykjavik fra jeres hotel, og vel fremme i denne fascinerende ministorby venter masser af spændende oplevelser. I denne pakke kan I f.eks. vælge at tilkøbe en hvalsafari, der udgår fra havnen i Reykjavik. I stævner ud på en solid båd, hvorfra I med lidt held kan se havets kæmper boltre sig i deres naturlige element.

Der er skam også masser at se i selve Reykjavik by. Den gamle fiskerby på kanten af det grå Atlanterhav er en eksplosion af farver og udtryk. Her kæmper førsteklasses restauranter, kulturtilbud, shoppingmuligheder og et pulserede natteliv om jeres opmærksomhed. Byen egner sig perfekt til at blive udforsket til fods, for de fleste seværdigheder ligger i gåafstand fra centrum. Trænger I til velvære og afslapning oven på de seneste dages eventyr, er der flere skønne spa-faciliteter i området. Om aftenen kører I tilbage til Hotel Eldhestar.
Harpan
Dag 5 | Hjemrejse (4n)
I dag slutter ferien også for jer, som har valgt 4 nætter på Island. Tag kystvejen fra Hveragerði til Keflavíks lufthavn (ca. 1 time), hvor I afleverer udlejningsbilen tilbage og flyver hjem til Danmark. Sørg for at komme afsted i god.

Vi håber, at rejsen levede op til jeres høje forventninger - mon ikke vi snart kan byde jer velkommen til Island igen?
Indkvartering på Eldhestar Hotel★★★
Dette hotel begejstrer med sin landlige charme og er omgivet af endeløse vidder. Som navnet antyder ligger hotellets fokus på heste. Mange af gæsterne vælger da også dette hotel på grund af de dejlige islandske heste, der ganske praktisk går på fold i direkte forlængelse af hotellet. Selve hoteller emmer ligeledes af historie og autentisk charme, idet væggene er udsmykket med gamle billeder og tekster om de islandske hestes store betydning gennem århundreder.

Indretningsstilen er inspireret af farver og materialer fra den islandske natur og kultur. Hotellet er derudover bygget med bæredygtig teknologi, og har derfor som det første på Island fået bæredygtighedscertificeringen "Nordic Swan".
De 44 værelser har alle egen indgang direkte fra det omkringliggende terræn. Her sover gæsterne i kvalitetssenge og kan slappe af med TV og en lille sofagruppe.

Hotellet har egen restaurant, en hyggelig bar og en fælles lounge med åben pejs. Hvis vejret tillader det, kan gæsterne nyde den friske luft på terrassen eller i vildmarksbadet.

Området
Hotellet ligger i Hveragerði, der også går under navnet "hot springs capital of the world". Byen ligger ca. 45 km. fra Reykjavik, og her venter der gæsterne et usædvanligt syn - det ryger og damper nemlig fra mange af byens huse. Dette skyldes, at mange af de varme kilder bogstavelig talt ligger midt i beboernes haver. Byen huser selvsagt også en geotermisk park med et naturligt fod-lerbad og varme kilder. I et hul i parken kan de lokale indbyggere sågar bage deres berømte sorte brød med jorden som ovn. Om sommeren springer Hveragerði ud i et festfyrværkeri af grønne farver, og området har i det hele taget usædvanlig mange træer for et goldt landskab som Islands. Uanset hvornår på året I kigger forbi, kan det ikke undgå at blive et spændende besøg.
Ridture som tilvalg

Siggituren
Denne guidede ridetur følger de bedst tilgængelige rideture alt efter vejrforholdene på dagen. Turen tager 1,5-2 timer og tager jer rundt i området omkring Hotel Eldhestar. I krydser bl.a. elven Varmá, rider over lavamarker og afslutter dagen på engens ridestier syd for hotellet. Det kræver ingen rideerfaring at deltage. Aldersgrænsen er 7 år.
 

Ridning & bad i geotermisk pool
På denne guidede ridetur tilbringer I en hel dag i en islandsk landsby. I rider over enge og lavamarker, spiser en enkel frokost på hotellet, og afslutter dagen med et bad i en geotermisk pool, der også har et geotermisk dampbad.
Det kræver ingen rideerfaring at deltage. Aldersgrænsen er 7 år.
 

Ved bjergenes fod
På denne guidede ridetur oplever I den magiske synergi mellem fjeldene og havet. I rider i 5-6 timer og starter dagen på maleriske ridestier langs grønne enge. Herfra følger I elven Gljúfruá mod en gammel kirkegård ved den mægtige gletsjerelv Ölfusá, hvorfra I har en flot panoramaudsigt over deltaområdet og vulkanerne. Turen går videre mod den sorte lavastand og herefter gennem smult vande over til den grønne ø Lambey. Her får I mulighed for at beundre vådområdernes mange vilde fugle. Efter et frokoststop fortsætter I videre forbi marker med landbrugsjord mod fjeldet Ingólfsfjall og herefter videre på en gammel vikingesti for foden af fjeldet Reykjafjall. Vejen tilbage til hotellet byder på en fantastisk panoramaudsigt over området. Efter turen serveres der eftermiddagskaffe i cafeteriet. Du skal være en stabil rytter og i god fysisk form for at kunne deltage i denne tur. Aldersgrænsen er 8 år.

Billeje
Personbiler
Gear
Hyundai I10 5 2 (2+0) 4 Manuelt/Automat
Toyota Yaris 5 1 (1+2) 4 Manuelt/Automat
Skoda Octavia 5 4 (3+1) 5 Manuelt/Automat
Skoda Octavia Station 5 5 (4+1) 5 Manuelt/Automat
Suzuki Grand Vitara 4WD 5 4 (2+2) 5 Manuelt/Automat
Ford Galaxy 5 2 7 (5+2) Manuelt
Toyota Land Cruiser 4WD 5 6 (3+3) 5 Automat
Vulkan Rejser har IATA-licens og har stillet statslig rejsegaranti hos Kammarkollegiet.
Om Vulkan Rejser | Min side | Sitemap
© Vulkan Rejser - Webmaster: Ulf Nordström