Betaling sker mod faktura. 20% af rejsens pris betales senest en dag efter bookingen (såkaldt depositum). De resterende 80% af rejsens pris skal betales senest 30 dage før afrejse. Ved bookinger med mindre end 30 dage til afrejse betales hele rejsens pris omgående efter bookingen.
Indbetaling sker til Vulkan Rejser (CVR-nr. 3256 5247), bankkonto: Basisbank – kontonummer: 1671 0001319779.
Bemærk! Ved booking af pakkerejser, hvor flybilletten har særlige betalingsvilkår (specialpriser fra flyselskabet), gælder andre betalingsregler end ovenstående. Disse betalingsvilkår er følgende: Depositum: Hele flyprisen + 20% af den øvrige pakkeprisen betales inden 24 timer fra bookingtidspunktet. Slutbetaling af rejsen sker 30 dage før afrejse.
Aktuelle betalingsregler fremgår af afsnittet om flyinformation, på bookingbekræftelsen og fakturaen.
Bemærk, at din booking først er gældende, når vi har modtaget betaling af depositum. Hvis betaling ikke sker inden for den foreskrevne tidsangivelse, forbeholder Vulkan Rejser sig retten til at annullere rejsen.